Dansk Præhospitalt Forskningssymposium

Præhospitalet har i en årrække afholdt et årligt forskningssymposium. I 2023 blev arrangementet løftet til nationalt niveau under navnet 'Dansk Præhospitalt Forskningssymposium'. Dansk Præhospitalt Forskningssymposium vil fremover blive planlagt i et tæt samarbejde med alle regionernes præhospitale forskningsenheder samt Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Værtsskabet vil gå på tur i regionerne. Dansk Præhospitalt Forskningssymposium er støttet af TrygFonden.


Dansk Præhospitalt Forskningssymposium 2024

Dette års forskningssymposium bliver arrangeret af Præhospitalet, Region Midtjylland. Symposiet finder sted d. 18. april 2024 i Stakladen, Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens vej 2, 8000 Aarhus C.

Temaet for konferencen er aktuel præhospital forskning med oplæg fra forskere fra hele landet. I kan se frem til emner, der spænder fra 'Indringere til AMK-vagtcentralen' over 'Præhospital strokeforskning' og 'Randomiserede klinisk forsøg (RCT) i en præhospital setting' til 'Den præhospitale medarbejder: etik og erfaringer'.

Se det foreløbige program, og meld dig til Dansk Præhospitalt Forskningssymposium 2024 via Plan2learn: Dansk Præhospitalt Forskningssymposium | Region Midtjylland (plan2learn.dk)