Præhospitalets Forskningspulje yder økonomisk støtte til forskning og forskningsrelaterede aktiviteter i regi af Præhospitalet, Region Midtjylland. Forskningspuljen har på årlig basis 250.000 kr. til uddeling. Ansøgningerne behandles i Forskningsrådet, der mødes fire gang årligt. 

Ansøgningsfrister 2024
Den 24. januar kl. 12.00
Den 24. april kl. 12.00
Den 28. august kl. 12.00
Den 20. november kl. 12.00

Hvem kan søge?

  • Alle ansatte i Præhospitalet
  • Andre regionalt ansatte medarbejdere med tilknytning til Forskning og Udvikling, Præhospitalet
  • Øvrige fx studerende med tilknytning til Forskning og Udvikling, Præhospitalet

Hvad kan du søge til?

Du kan søge om økonomisk støtte til fx:

  • Lønmidler til frikøb fra normalt arbejde med henblik på forskning.
  • Konferencedeltagelse i forbindelse med egen præsentation.
  • Udgifter i forbindelse med publicering af videnskabelig artikel.

Du kan desuden ansøge om faglig støtte fra en forsker til fx:

  • Sparring på forskningsprocessen.
  • En form for sidemandsoplæring til at komme i gang med at forske.
  • Sparring på at begynde formidlingsprocessen.
  • Artikelskrivning herunder fx sprogrevision
  • Statistik
  • Udvikling af poster eller andet materiale.

Bemærk at faglig støtte fra en forsker ydes i begrænset omfang.

Hvilke ansøgninger prioriteres?

Nedenstående ansøgninger prioriteres. (Rækkefølgen er tilfældig)

  • Ansøgninger, der knytter an til Præhospitalets Forskningsstrategi 2020-2025.
  • Ansøgninger der vurderes have potentiale ift. kerneydelsen i den præhospitale drift.
  • Mindre projekter prioriteres foran store projekter.
  • Forskningsspirer prioriteres, da det er et mål at alle faggrupper kan bidrage med forskning. 

Hvordan søger du?

1. Hent ansøgningsskemaet her.

2. Udfyld venligst alle felter i skemaet. Husk at få det underskrevet af din/relevant afdelingsledelse. Ansøgninger, der mangler afdelingsledelsens underskrift, bliver ikke behandlet.

Har du inden for de sidste to år fået bevilget støtte til dette eller andre projekter, skal du udarbejde en kortfattet redegørelse med angivelse af de opnåede resultater. Redegørelsen skal vedhæftes ansøgningen. Der kræves ikke yderligere dokumentation.

3. Scan skemaet og send det elektronisk til Forskning og Udvikling: praehospital.forskning@rm.dk.

Ansøgeren får direkte besked hurtigst muligt efter behandling af ansøgningerne. 

Kontakt for yderligere info
Forskningsleder Ulla Væggemose
Mail: ulla.vaeggemose@ph.rm.dk
Mobil: +45 6083 8630